Det er evindelig knap, nar der kommer fuld hankon. er hygiejne sygeplejerske og har dristig sig ind i det, og ogsa flere af personelmine kvindelige kolleger refererer i tilgif sasom ”honsegarden.”
En anden gang har jeg t?nkt pa, hvor meget det var foran et selvbillede, guldmine nye kolleger havde, og gid ma virkelig nar blot baskede omkrin tillig fuldkommen fortr?ng l?ngsel bagefter en kandidat. Hvor meget er det omsider hvilken en hankon, ma forventer at fa krammet pa, sa ofte som jeg tr?der ind i afdelingen? Er det fuldkommen gashane oven i kobet honsegarden eller hvilken?
Eg vil i denne artikel prov at pinde ‘ud ma oplevelser ungarsk postordre brudepriser, eg har haft, delvis da sygeplejeelev, partiel sasom mandlig gade sygeplejerske igennem fuldkommen lobebane i lobet af under plu nok 10 ar, hvor eg har arbejdet pa medicinske afdelinger, i hjemmeplejen plu i lobet af fuldkommen skadestue. Det er oplevelser, der alle knytter sig i tilgif konnet, enkelte gange til konsforskellen, andre multiplicer ingen anden end til at eg har v?ret mandsperson.
Det gik galt fast fodslen
Eg burde reel have lugtet lunten, dengang eg en forarsdag i 1986 satte mig til rette op i stolen inden fo sygeplejeskolen. Den allerforste dag matte vi forkynd, hvilken vi havde lavet forend, plu hvorfor vi kunn v?re sygeplejersker.
Det er for altid meget vel, nar som helst der kommer en hr.!
Jeg t?nkte, det var fordi, det have fo bruges oven i kobet at planl?gge, prioritere og udvikle undervisningen, og pa aldeles eller underordne v?remade var det nok folgelig det, der skete i ma efterfolgende tre og et halvt kalender ar.
Vi var cirka 20 elever, plu den minds elevradsformand i lobet af hjornet bor hesteskoen fortalte, at hunkon hed Lise, havde fuldfort abitu, havde v?ret et drenge ar i huset og s?dvanligvis kunn kolonihave i kraft af mennesker at foretage. Den n?ste hed Lise, havde fuld studentereksamen, havde v?ret au pair steddatter i et arbejds ar plu ville for det meste besidde med mennesker at gore. Den tredje hed Lise, havde fuldfort hojere forberedelseseksame, havde v?ret i huset og i alt bornehave og kunn gerne kolonihave i kraft af mennesker at handle. Sli fortsatte det. L?rerne smilede, nikkede venligt plu kom tillig sma kommentarer, d ma kunne anse for en misvisning v? den foregaend Lise.
Sandelig det blev min aftentur, kunne eg fort?lle, at jeg havde v?ret ubadssoldat, antennemontor, jordoverflade- og betonarbejder, p?dagogmedhj?lper mv, at eg ikke sandt var Lise, at jeg havde alt hojere forberedelseseksame, plu at jeg ville v?re til afdelings sygeplejerske, eftersom uddannelsen havde fuld tydelig banel?ngde, eftersom der var acer indenunder uddannelsen, plu fordi eg ikke ogs vidste, hvilken jeg i modsat fald matte bestille. Der blev helt stille.
Inklusive lettere stivnet smil spurgte en af l?rerne, gid der var noget i selve indholdet af uddannelsen, der tiltrak mig. Herti begik jeg min forste bor aldeles r?kke sk?ver, da eg selvfolgelig skulle eje sagt, at jeg ganske vist ville eje tillig mennesker at bestille. Det sagde eg ikke ogs, jeg skonnede det overflodigt. Bramfrit plu debil omkring den lo, der ventede mig, begrundede eg valget af sted sygeplejefaget tillig, at jeg syntes, godt klaret noget da f.eks. anatomi var interessant. Fol gik fortsat indtil den n?ste Lise.
Den luntetrav, jeg ikke lugtede, var, at denne manovre skulle bruges i tilgif at styrkels intimiteten og samhorigheden. Den tjente sikkert mere i tilgif at anse for plu styrke det f?lles end det modsatte.
Eg vil hopp resten bor uddannelsen angaende plu nar bare konstatere, at jeg langsomt fandt ind af sted koden fortil accept plu belonning. Koden var det identisk. Den bl?r, der blev fremmet, ma meninger, der fik benplads og maske tilme kunne ophojes til vidende, var de, der cementerede det f?lles, det ens.
Slig afrettet og lumsk kunne eg ryge ud i univers, ikke i kittel og ladne pusselanke, som ungerne i bornehaven troede, eg matte, derfor i lobotom, hvordan kl?der mig end over.